Hvis din stalker får lukket din telefon …

Jeg har hørt rygter om at det nyeste trick fra stalkerne side er at få lukket ofrets mobiltelefon o.l. ved hjælp af ofrets CPR nr. Hvis dette sker for dig, så er det det dummeste din stalker har gjort i lang tid. Et opkald om lukning af et abonnement hos dit mobilselskab bliver som alle andre opkald logget – noteret – på dit kundenummer med dato og tid. Hos de fleste teleselskaber bliver alle opkald optaget dels til træningsbrug og dels som dokumentation af at kunden har fået de rette oplysninger etc. Derfor kan dit teleselskab se dato og tid for opkaldet om lukning af din telefon og derefter finde det konkrete opkald frem. Lur mig om ikke din stalker – eller dennes med-stalker – pipper smartass agtig i det opkald. Med den optagelse går du til politiet. Det er med garanti ulovligt at udgive sig for en anden og skade denne derved.