Krypter din Macs harddisk

Denne kryptering af din Macs harddisk sker uden at du behøver at geninstallere Mac OS og vil beskytte dinne data på din Macs harddisk.

1. Åben “Systemindstillinger” i “Dock”.

2. Klik på “Sikkerhed & anonymitet”.

3. Klik på fanen “FileVault”.

4. Klik på hængelåsen nederst til venstre for at låse indstillingerne op.

5. Indtast din administrator adgangskode, som svarer til din log ind adgangskode som bruger.

6. Klik på “Slå FileVault til …”.

7. Vælg “Opret en gendannelsesnøgle og brug ikke min iCloud-konto”.

8. Klik på “Fortsæt”.

9. Dette er din gendannelsesnøgle, som du manuelt kan dekryptere din harddisk med. Skriv den ned og gem den i et pengeskab eller lignende. Klik på “Fortsæt”.

10. Klik på “Start igen”.

11. Efter genstart begynder kryptering af din harddisk. På en ny Mac tager det 1 til 2 timer. Med en gammel Mac fra 2009 tager det ca. 20 timer. Afsæt god tid til din kryptering af din harddisk.

12. Din harddisk er nu krypteret og beskyttet af din adgangskode som bruger.