Offensimentum og adjunkten – Exit/Next

Det har været en ekstrem heftig uge (Hell Week på Navy Seal lingo) siden den omsiggribende balladen om Offensimentums angreb på Karina – personligt såvel som professionelt – startede efter at ledende medlemmer – og deres opland af medløbere – var blevet sure over Karinas kritiske artikel om deres forsøg på at kommercialisere af den nu lukkende Facebook gruppen Offensimentum med ca. 106.000 medlemmer.

Hvis du mangler en opdatering om hvad sagen dreje sig om, så læs denne artikel på DR.dk, den gennemgår kort og præcist sagen grundelementer og forløb: Digital troldehær chikanerer journalist efter kritisk artikel.

Karina og jeg har dog heldigvis ikke været alene om at stå mit i denne digitale orkan. Mange gode debattøre har givet deres besyv med, journalister har dækket udviklingen i sagen (med et par dages forsinkelse) og journalistforbundet har støttet og hjulpet Karina. Jeg er dybt taknemmmelig for denne hjælp og jeg er sikker på at Karina er det samme. Og selvfølgelig en særlig tak til Peter Kofod, Twitter @peterkofod, som har kastet sig ind i sagen med ildhu og engagement. Fx i P1 Debat: Fluernes Herre på Facebook?

Min webserver* har virkelig været på arbejde med alle de besøgende der har været på min hjemmeside og blog (det toppede med ca. 7.000 den 11/9) i forbindelse med min dokumentation** (del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6) af Facebook debatten i komentartråden til tre indlæg fra Karina på Facebook med de sure Offensimentum medlemmer m.m. dokumentation.

For at komme eventuelle spørgsmål i forkøbet mht. hvorfor jeg har valgt at gå ind i denne sag og hjælpe Karina, så vil jeg slå fast at jeg havde tre gode grunde til at gøre dette: 1) Jeg kan lide Karina som menneske, 2) Jeg kan lide det engarede arbejde hun lægge i sit arbejde på sin blog Sweetchili (“bag facaden af medier og mennesker”), og 3) Jeg ville ikke se stiltiende til mens Offensimentum gennemførte deres uacceptable angreb bestående af chikane og trusler (dem der følger mig på Twitter og har læst lidt af min blog vil vide at jeg ikke er et får der dukker sig og putter sig mellem de andre får). Som jeg skriver på min Twitter profil: Frygt ikke mit sværd, frygt min pen.

Nu er det så tid til at komme videre, tid til at gå i exit. Derfor vil jeg den 7. oktober 2017, præcis en måned efter at Karina lagde sit blogindlæg om Offensimentums kommercialisering online, arkivere min dokumentation på min blog. Gemt, ikke glemt.

Efter min opfattelse skal de medlemmer af Facebook gruppen Offensimentum, hvis navne fremgår af min dokumentation, have en ny chance med hensyn til deres digitale liv m.m. De har dummet sig, som vi alle gør i større eller mindre grad en gang imellem livet igennem, og forhåbentlig er de nu blevet klogere af skade.

Pas på hinanden derude, folkens. Det digitale liv i det digitale univers er allerede en stor del af vores allesammens fysiske liv – og liv er værdigfuldt.

Update 29-09-2017: Ingen af de ledende medlemmer af Offensimentum og deres medløbere har vist tegn på at være blevet klogere af denne sag om chikane af Karina – kun lidt halvhjertet fernis på overfladen for syns skyld – så derfor har jeg besluttet at bibeholder min dokumentation på min blog.


* Webserver: I den anledning vil jeg gerne sende en taknemmelig tanke til en tidligere arbejdsplads, som forærede mig en god portion af deres kasserede stationære computere. De er nu på forskellig vis blevet til servere i mit serverrum.


** Dokuemntation: I forbindelse med min deling af skærmbilleder fra opslag og kommentartråde fra Facebook på min blog har jeg indhentet en juridisk vurdering af om dette er lovligt hos Rasmus Malver, Cand. jur. (forfatnings- & menneskeret), Twitter @RasmusMalver.

“Ifgl. ‘paneldebatten’ med tre anklagere er det frit tilgængeligt for politiet, så hvis man følger den logik må man gerne. Datatilsynet har en mere tilbageholdende praksis, og én af anklagerne nævnte at det kan være ulovligt at udstille en forbryder. Hun vinklede den meget aggressivt, og det er ikke helt så sort/hvidt. I det konkrete eksempel (deling af skærmbilleder, red.) er det jo folks egne ytringer, og det ledsages ikke af nogen nedladende eller dømmende tekst. Så jeg mener ikke at det er et problem. Hvis de vil dig noget, må de kontakte dig efterfølgende. Hvis de samtidig har undskyldt ovf hvem de har talt grimt om, kan man sige at de har en ret til tilgivelse (at blive glemt for afsonet kriminalitet).”