Hvis du benytter Windows 10 Pro, så krypter din harddisk med Bitlocker

I Windows 10 Pro (ikke Windows 7, 8, 8.1 og 10 Home) findes der en funktion til at kryptere din harddisk. Denne funktion kaldes Bitlocker. Hvis din computer har en TPM chip, så vil opstart og log ind som bruger blive præcis som før kryptering. Hvis den ikke har en TPM chip, så bliver opstarten todelt – først dekryptering af harddisk med en adgangskode, dernæst log ind som bruger.

Og NEJ, din normale adgangskode (uden kryptering af din harddisk) beskytter ikke din computer. Det tager ca. 5 minutter med  Trinity Rescue Kit at nulstille din adgangskode til blank (ingen adgangskode). Det holder kun din mor og far væk fra at tjekke din computer.