Mac: Surf anonymt med Tor browser med en dansk IP (ikke din egen)

Når du surfer med Tor Browseren (installationsguide til Mac) gennem Tor Netværket, så er både din anonymitet og dit fysiske opholdssted beskyttet med mindre du selv skriver eller gør et eller andet som afslører hvem eller hvor du er. Tager du fx et selfie foran Rundetårn, så er du ligesom selv uden om det. Tor Netværket fungerer således at din datatrafik frem og tilbage til internettet går gennem tre noder – en kæde af noder – hvor hver node kun kender afsenderen af de data den modtager. Det svarer til en tredobbelt stråmand. Hvis du ikke afslører dig selv eller dit opholdssted, så er du med andre ord helt under den digitale radar og kan ikke spores eller overvåges af andre.

Problemet er at du fra gang til gang du går på internettet bliver registreret som om du surfer fra en tilfældig land uden for Danmark. Den ene gang er Frankrig, den næst Holland og dernæst USA. Det vil få fx GMail, Facebook og Twitter til tro at du er blevet hacket, fordi du “flyver rundt i verden med egen privat jetfly” i følge deres registreringer af “din IP” (det er Exit Nodens, den sidste node i kæden, IP adresse). Det kan også være uhensigtmæssigt hvis man fx vil indgive  en anonymt indberetning eller anmeldelse, da det vil se ud som om den kommer fra udlandet i stedet for som normalt fra en dansk IP adresse. Det kan dog løses ved at tvinge Tor Browseren til at vælge en kæde af tre noder igennem Tor Netværket som ender med en Exit Node i Danmark og dermed vil du blive registreret som havende en dansk IP adresse (Exit Nodens IP adresse).

1. Efter du har installeret Tor Browser på din Mac, så åben “Finder” og gå til “Programmer”. Rul ned til “TorBrowser”.

2. Højreklik på “TorBrowser” (Ctrl Cmd) og vælg “Vis indholdet af pakke”.

3. Klik på “Resources” (undermappe til mappen “Contents”).

4. Klik på mappen “TorBrowser” (undermappe til “Resources”).

5. Klik på “Tor” (undermappe til “TorBrowser”).

6. Dobbeltklik på “torrc-defaults” (Tor Browserens konfigurationsfil).

7. Dette er Tor Browserens standard konfigurationsfil, som vil ændre på så Exit Noden hver gang er i Danmark.

8. Lav et par linjeskift i toppen af konfigurationsfilen og tilføj disse linjer:

ExitNodes {dk}
StrictNodes 1

9. Klik på Arkiv øverst til højre og vælg “Arkiver”. Luk dernæst “TextEdit” på krydset.

10. Tjek om det virker som det skal: Hvis du åbner Tor Browser og åbner hjemmesiden whatismyipaddress.com, så vil du se at internettet tror du er i Danmark og surfer fra Zencurity ApS’s IP adresse. Zencurity ApS driver tre af de største Exit Noder i Danmark og din trafik vil derfor blot være en lille nål i en meget stor høstak.