Mac: Optag videopkald med Skype, Hangouts o.l med både video og lyd

Ripcorder Screen kan frit downloades i App Store og kan optage både det nuværende skærmbillede og den lyd som mikrofonen indfanger. Bruges Ripcorder Scren til at optage et Skype eller Hangouts opkald, så vil den optage videoen på skærmen og brugerens tal samt den eller de andres deltageres tale som kommer ud af højtaleren. Det betyder at den eller de andre deltageres tale er lidt knitrende i optagelsen, da lyden først kommer ud af højtaleren og dernæst opfanges af mikrofonen.


A. Installer Ripcorder Screen.

1. Åben App Store i Docken.

2. Søg og find Ripcorder Screen i søgefeltet øverst til højre.

3. Klik på “HENT”.

 

 

4. Klik på “INSTALLER APP”.

 

 

5. Ripcorder Screen er installeret.

 

 


B. Brug af Ripcorder Screen.

1. Åben “Programmer” i “Finder og dobbelt klik på Ripcorder Screen.

2. Dette er Ripcorder Screen. Den røde prik er start optagelse og den mørke grå firkant stop optagelse. Cirklen med en lille streg til højre (power symbol) lukker programmet efter at optagelsen er fuldført. Selv om skærmbillede i Ripcorder Screen “er live”, så optages der først når der klikkes på den røde prik.

3. Opkaldet fra den anden eller de andre deltagere kommer.

4. Klik på den røde prik i Ripcorder Screen. Den røde prik erstattes af to lodrette streger, som er et symbol for pause i optagelsen.

5. Opkaldet er i gang og det optages – både video på skærmen og lyden fra alle deltagere.

6. Opkaldet er afsluttet. Klik på den sorte firkant i Ripcorder Screen for at stoppe optagelsen. Husk at der indtil du klikker stop optages lyd og at det du eventuelt siger efter opkaldet er afsluttet kommer med.

7. Hvis du klikker på det lille filliste symbol mellem tandhjul symbolet og power symbolet, så får du vist den gemte optagelse. Klikker du på optagelsen, så får du mulighed for at afspille den. “Show Folder …” nederst til højre skal vi i næste del af guiden bruge til at finde hvor dine optagelser bliver gemt.

C. Hvor bliver optagelserne gemt – og opret af genvej til denne mappe.

1. Klik på “Show Folder …”.

2. Mappen “Recordings” ligger gemt et mørk sted i din brugermappe, så den skal vi have oprettet en genvej til ude til venstre under “Favoritter”.

3. Luk “Show Folder …” og Ripcorder Screen, og åben “Finder”.

4. Klik på “Finder” menuen “Gå” øverst og vælg “Hjem”.

5. Mappen “tbh” er min brugermappe. Din vil typisk have dit fulde navn eller en forkortelse.

6. Tryk på tasterne Cmd, Shift og punktum (Cmd Shift .) samtidig, så de skjulte filer og mapper vises. Hvis du trykker det samme en gang til, så bliver de skjult igen. Den mappe vi gerne vil ind i er “Bibliotek”, som før var skjult. For at få vist mapper og filer i “Finder” på samme måde, så klik på “Oversigt” og vælg “Kolonne”.

7. I mappen “Bibliotek” skal du åbne mappen “Containers”.

8. I mappen “Containers” skal du åbne mappen “com.sheng…rder-Screen” (rul ned i bunden til den).

9. I mappen “com.sheng…rder-Screen” vælger du mappen “Data”.

10. I mappen “Data” vælger du mappen “Library”.

11. I mappen “Library” vælger du mappen “Application Support”.

12. I mappen “Application Support” vælger du mappen “Ripcorder Screen”.

13. Nu er vi ved vejs ende. Mappen “Recordings” kommer til at indehold dine fremtidige optagelser med Ripcorder Screen.

14. Hold musen på mappen “Recordings”, tryk venstre museknap ned og træk mappen hen under “Favoritter” og slip venstre museknap.

15. Fremover vil du ved et enkelt klik på “Recordings” under “Favoritter” i “Finder” kunne kommer frem til dine optagelser. Denne lange tur gennem din Macs mapperstruktur har ikke været forgæves.

16. Dine optagelser vil nu være organiseret i mappe med dato som navn (i dette tilfælde 22. februar 2018) og videoernes navn vil indeholde start tidspunktet for dem (i dette tilfælde klokken 16:21:59).