Dokumentation af online chikane på Facebook til politianmeldelse

For at politiet tager en sag op, så skal de præsenteres for fingeraftryk, en lås der er brækket op, DNA spor etc. Du skal med andre ord bygge en sag op, som passer ind i politiets forståelsesramme om for hvad en forbrydelse er. Du skal gå i samarbejde med politiet, hvor du leverer grundig dokumentation og politiet gør det de er bedst til – efterforsker og fanger banditter. Hysteriske anfald, fornemmelser, formodninger og påstande er NO GO. Den side af sagen må du tackle med dine veninder og netværk. Politiet er ikke uddannet til at tackle eller forholde sig til den slags. Der kan være undtagelser, men regn ikke med det.

Jeg har lavet et Word dokument, som du kan indsætte din dokumentation i – tid, dato og skærmbillede af hver besked. Forestil dig at politibetjenten anholder din chikane besked: “Klokken er 17:56, den 27/5-2018, og du er anholdt.”. Øverst i dokumentet angiver du oplysninger om din egen profil (forurettet) og den chikan profil (gerningsmand) der er tale om.

Det alt afgørende at du BÅDE på din egen OG den profil der chikanerer dig angiver PROFIL ID. Et profil ID er unik og kan ikke manipuleres. Det er med andre ord et digitalt fingeraftryk. Jeg har lavet en kort guide til hvordan du finder dette profil ID.

1. Åben den chikane besked du vil dokumentere. Hvis der er flere beskeder fra samme profil, så vil det være en lang tråd, ikke flere adskilte beskeder. Hvis du har flere tråde med chikane beskeder, så er der tale om flere, forskellige beskeder.

 

 

 

Nederst til højre i chikane besked tråden står der “Profil på Facebook” og derunder er der et blåt link. Dette link fører direkte til chikane profilen. Højre klik på dette link og åben chikane profilen i en ny fane.

2. Dette er min profil som jeg har brugt som eksempel.

3. Det vi er ude efter er chikane pofilens URL (adresse i adresselinjen). Marker denne og kopier den.

4. Åben hjemmesiden stalkscan.com i en tredje fane og indsæt chikane profilens URL i søgefeltet.

5. Når du efterfølgende trykke Enter, så får du oplyst chikane profilens ID (et stort tal). Det er chikane profilens fingeraftryk.