Om mit samarbejde med Griffin Archanan

Fra en anonym kilde* har jeg fået oplyst at Griffin Archanan har kontaktet kildens to stalkere (ekskæreste og dennes nye kæreste) vedrørende at Griffin Archanan vil skrive en artikel om deres stalking af kilden. De to stalkere er gået så vidt som at anmelde Griffin Archanan og vist nok også kilden til politiet … fordi Griffin Archanan vil bruge sin ytringsfrihed (ingen faderlige kommentarer herfra!). Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg, som information til dem der måtte være interesseret.

Jeg har i en kort periode (februar – marts 2016) chattet (OTR, Jabber / XMPP via en server på Tor netværket) med Griffin Archanan i forbindelse med at jeg skrev min håndbog “Livet med en Tails computer”. Griffin Archanan kontaktede mig faktisk og foreslog mig at skrive denne guide efter at jeg på Saxo.com havde udgivet en serie gratis guides om hvordan folk kan kryptere deres kommunikation (Tor Browser, PGP kryptering, Signal – dengang RedPhone og TextSecure) for at beskytte deres grundlovssikrede ret til et privatliv.

Sidenhen har Griffin Archanan blogget lidt på min blog. Det blev dog aldrig til noget større og sluttede med et blogindlæg den 25. september 2016. I dag har jeg ingen kontakt med Griffin Archanan.

Griffin Archanan er som de fleste sikkert har gættet en fiktiv identitet og Griffin Archanan lever efter eget udsagn 100% under den digitale radar med en Tails OS computer, hvor al datatrafik går gennem Tor netværket, og en økonomi baseret på bitcoin. Derfor kan jeg ikke være behjælpelig med kontakt til Griffin Archanan. De to stalker – og eventuelt politet – må med andre ord benytte den kommunikationskanal som Griffin Archanan har valgt at kontakte de to stalkere igennem … hvis den fortsat er åben.

* Anonym kilde: Jeg kender vedkomnes navn, men jeg ønsker ikke eksponerer vedkommende på en åben og offentlig blog.

Opdatering 1: Griffin Archanan har lavet et opslag om denne stalker sag på sin egen Facebook profil, som Griffin tilsyneladende stadig er aktiv på. For at du kan tilgå de to links skal du være logget på Facebook.

Opdatering 2: Griffin Archanan har nedlagt sin fiktive identitet og destrueret (wip’et og brændt) sin USB nøgle med Tails OS. Læs mere her.

Griffin: Lukker denne “identitet” og dukker op med anden “identitet” andetsteds

closedDet har været en lang, lærerig  og spændende rejse rundt i de mørke, digitale kroge med den fiktive identitet Griffin Archanan – og nu er det slut. Forvent at jeg dukker op med en anden fiktiv identitet andetsteds. Måske med flere fiktive identitet. Kun fantasien sætter grænsen.