Tjek om du er den eneste der besøger din GMail – og smid alle andre på porten

Google logger* hvilke browsere der besøger din GMail og fra hvilke IP adresser. Samtidig giver Google dig mulighed for at logge alle ud af din GMail (også din stalker), så du kan starte på en frisk og logge ind igen på din GMail og ændre din adgangskode**.

1. Klik på “Detaljer” ude til højre. Hvis du har mange mails i din GMail, så skal du rulle helt ned i bunden og finde “Detaljer” nederst til højre.

2. På denne liste som åbner i et nyt vindue kan du se hvilke browsere der har besøgt din GMail fra hvilke IP adresser. I mit tilfælde kan jeg se at jeg besøger min GMail via min VPN hjemmefra og fra min mobiltelefon. Øverst til højre kan du klikke på “Log ud af alle andre websessioner”. Det betyder at alle andre end du selv på den computer du bruger nu bliver logget ud af din GMail. Når det er gjort kan du skifte din adgangskode til din GMail og række tunge af din stalker.

3. Når du har klikket på “Log ud af alle andre websessioner”, så får du tilbudt at “ændre din adgangskode”.

Tjek også om din stalker har sat automatisk videresendelse til en anden mail adresse op på din GMail. Det er en listig bagdør for stalkere. Det gøres sådan her: GMail > Tandhjul (øverst til højre) > Indstillinger > Videresendelse og POP/IMAP > Videresendelse.

* Logger: En log eller logbog er et dokument, hvor man noterer og registrerer begivenheder. Bruges fx inden for IT systemer og skibsfart.

** Skift adgangskode: Tandhjul øverst til højre > Indstillinger > Konto og import > Koontoindstillinger > Skift adgangskode

Undersøgelse af en mails ægthed

2019-yahoo-boxDette blogindlæg er skrevet med udgangspunkt i et spørgsmål jeg har fået om hvordan man kan dokumentere at en mail er ægte. Hvis man fx har modtaget en mail med en trussel kan man så dokumentere at den er ægte. Materialet til blog indlægget er leveret af en anden nørd, jeg har mødt i et online forum, fordi jeg ikke selv har en Yahoo Mail.

the_screamSom udgangspunkt kan man aldrig være 100% sikker på at en mail er ægte. Hvis man er op mod en blackhat, så kan der være fiflet så professionelt med mailen at den virke ægte selv om den er falsk. Præcis som der sikkert hænger en del falske malerier rundt omkring i verden, som alle – selv eksperterne – tror er ægte.

Dog kan man vurdere om modtageren af mailen med truslen reelt har midler og kontakter til at betale en blackhat for dette falskneri. En enlig mor på kontant hjælp, som slår på siden af sit TV når det ikke virker, har sikkert ikke disse ressourcer og muligheder.

Continue reading Undersøgelse af en mails ægthed