At få adgang til persistent volume på en anden Tails installation

Hvis du har oprettet en ny USB nøgle med en ny Tails OS installation og et nyt persistent volume, så kan du have brug for at få adgang til persistent volume på den gamle USB nøgle for at hente dine data.

1. Start op fra din nye USB nøgle med dit nye persistent volume.

2. Indsæt den gamle USB nøgle med det gamle persistent volume som du ønsker at få adgang til for at hente dine data.

3. Åben Disks ved at klikke Applications > Utilities > Disks.

4. Klik på den gamle USB nøgle i venstre side af Disk. Du kan typisk genkende den på disk størrelse og mærke.

5. Som udgangspunkt er “Tails Partition 1 …” markeret. Klik på “Partition 2: TailsData …” ( = Persistent volume).

6. Klik på den “åbne hængelås” for at dekryptere det gamle persistent volume.

7. Indtast adgangskoden/sætningen for at dekryptere det gamle persistent volume og klik på “Unlock”.

8. Luk Disks og åben filhåndteringsprogrammet ved at at klikke på Places > Computer.

9. I filhåndteringsprogrammets venstre side ser du TailsData. Klik på TailsData for få adgang til dit gamle persistent volumne i mappen “Persistent”.

Manuel opdatering fra Tails OS 2.4 til 2.5

Da partitionen som rummer version 2.4 af Tails OS er mindre end version 2.5 kræver, så er du nødsaget til at lave en ny installation af Tails OS (2.5). Det nemmeste er at installere Tails OS (2.5) på en ny USB nøgle og derefter overfører (kopierer) filer og mapper fra persistent volume på den gamle Tails OS (2.4) USB nøgle.

Følgende guide viser dig hvordan du åbner (dekrypterer) persistent volume på den gamle USB nøgle (Tails OS 2.4) fra den nye USB nøgle (Tails OS 2.5).

Continue reading Manuel opdatering fra Tails OS 2.4 til 2.5