Tjek om du er den eneste der besøger din GMail – og smid alle andre på porten

Google logger* hvilke browsere der besøger din GMail og fra hvilke IP adresser. Samtidig giver Google dig mulighed for at logge alle ud af din GMail (også din stalker), så du kan starte på en frisk og logge ind igen på din GMail og ændre din adgangskode**.

1. Klik på “Detaljer” ude til højre. Hvis du har mange mails i din GMail, så skal du rulle helt ned i bunden og finde “Detaljer” nederst til højre.

2. På denne liste som åbner i et nyt vindue kan du se hvilke browsere der har besøgt din GMail fra hvilke IP adresser. I mit tilfælde kan jeg se at jeg besøger min GMail via min VPN hjemmefra og fra min mobiltelefon. Øverst til højre kan du klikke på “Log ud af alle andre websessioner”. Det betyder at alle andre end du selv på den computer du bruger nu bliver logget ud af din GMail. Når det er gjort kan du skifte din adgangskode til din GMail og række tunge af din stalker.

3. Når du har klikket på “Log ud af alle andre websessioner”, så får du tilbudt at “ændre din adgangskode”.

Tjek også om din stalker har sat automatisk videresendelse til en anden mail adresse op på din GMail. Det er en listig bagdør for stalkere. Det gøres sådan her: GMail > Tandhjul (øverst til højre) > Indstillinger > Videresendelse og POP/IMAP > Videresendelse.

* Logger: En log eller logbog er et dokument, hvor man noterer og registrerer begivenheder. Bruges fx inden for IT systemer og skibsfart.

** Skift adgangskode: Tandhjul øverst til højre > Indstillinger > Konto og import > Koontoindstillinger > Skift adgangskode

Stalking by proxy for ikke IT nørder …

For nørder inden for IT og netværk er udtrykket “stalking by proxy” nemt at relatere til, fordi det blot er en anden type datastrøm (fx breve til offentlige myndigheder) og en anden protokol (fx indberetninger, anmeldelser) der er tale om. Derfor, kære politibetjent, efterforsker, sagsbehandler eller politiker, RING TIL EN VEN. Grib fat i en nørd og få en forklaring på hvad en proxy er (borgerservice for ældre medborgere: stalking by proxy er det samme som at bruge en stråmand). Ligesom de fleste andre elsker også nørder at folk spørger til deres fag og interesse.

400px-proxy_concept_en-svg

Den hurtige forklaring til politibetjente og efterforskere er at “stalking by proxy” i princippet svarer til en narkobagmand (der fedtes for jer: i dette eksempel heldigvis en der er blevet fanget):

156464-smugling

Med massere af gadesælgere:

pusherstreet-i-christiania

En person sælger varen gennem mange mellemmænd. Det samme gør stalkeren med sin stalking. Blot er mellemmanden (by proxy) i dette tilfælde politi, myndigheder o.l.

Om mit samarbejde med Griffin Archanan

Fra en anonym kilde* har jeg fået oplyst at Griffin Archanan har kontaktet kildens to stalkere (ekskæreste og dennes nye kæreste) vedrørende at Griffin Archanan vil skrive en artikel om deres stalking af kilden. De to stalkere er gået så vidt som at anmelde Griffin Archanan og vist nok også kilden til politiet … fordi Griffin Archanan vil bruge sin ytringsfrihed (ingen faderlige kommentarer herfra!). Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg, som information til dem der måtte være interesseret.

Jeg har i en kort periode (februar – marts 2016) chattet (OTR, Jabber / XMPP via en server på Tor netværket) med Griffin Archanan i forbindelse med at jeg skrev min håndbog “Livet med en Tails computer”. Griffin Archanan kontaktede mig faktisk og foreslog mig at skrive denne guide efter at jeg på Saxo.com havde udgivet en serie gratis guides om hvordan folk kan kryptere deres kommunikation (Tor Browser, PGP kryptering, Signal – dengang RedPhone og TextSecure) for at beskytte deres grundlovssikrede ret til et privatliv.

Sidenhen har Griffin Archanan blogget lidt på min blog. Det blev dog aldrig til noget større og sluttede med et blogindlæg den 25. september 2016. I dag har jeg ingen kontakt med Griffin Archanan.

Griffin Archanan er som de fleste sikkert har gættet en fiktiv identitet og Griffin Archanan lever efter eget udsagn 100% under den digitale radar med en Tails OS computer, hvor al datatrafik går gennem Tor netværket, og en økonomi baseret på bitcoin. Derfor kan jeg ikke være behjælpelig med kontakt til Griffin Archanan. De to stalker – og eventuelt politet – må med andre ord benytte den kommunikationskanal som Griffin Archanan har valgt at kontakte de to stalkere igennem … hvis den fortsat er åben.

* Anonym kilde: Jeg kender vedkomnes navn, men jeg ønsker ikke eksponerer vedkommende på en åben og offentlig blog.

Opdatering 1: Griffin Archanan har lavet et opslag om denne stalker sag på sin egen Facebook profil, som Griffin tilsyneladende stadig er aktiv på. For at du kan tilgå de to links skal du være logget på Facebook.

Opdatering 2: Griffin Archanan har nedlagt sin fiktive identitet og destrueret (wip’et og brændt) sin USB nøgle med Tails OS. Læs mere her.