Julecrypto hos PROSA København …

Jeg er netop vendt hjem fra Julecrypto hos PROSA, hvor Kramse (@kramse) gennemgik det grundlæggende omkring det at oprette en Tor Node, Relay / Exit.

Hvis du arbejder med IT til dagligt og er medlem af PROSA, så hold øje med kursus kalenderen. Der er spændende ting i gære. Hvis du bor på Fyn eller i Jylland, så efterspørg gerne et lokalt cryptoparty. Jo flere der er interesseret, jo større er chancen for at det bliver afholdt.

Matrix Educations Tor Node er online

Tor Noden bidrager nu til trafikken på Tor netværket med op til 1 MB/s (8 Mbit/s) og spidsbelastninger på op til 2 MB/s (16 Mbit/s). Guide til installation af en Tor Node på en Debian eller Ubuntu server finder du her.

tornode3

Da Tor Noden bliver opfattet som en VPN af fx Netflix, DR TV NU og TV2 Play “overvågning”, så kører den på sin egen offentlig IP adresse.

I løbet af blot 20 timer er vores Tor Node blevet til en Exit Node. En Exit Node er sidste node i kæden af tre noder for dem der surfer med Tor Browseren via Tor Netværket. Den estimerede trafik pr. måned er 2.5 Tera Byte.

exit-node-online